
For fire år siden mødte jeg Anders Ørsager hos den danske ambassadør. Anders arbejder som motivationsfacilitator hos MGK Køge
Dette møde udviklede sig til en – nu tilbagevendende – begivenhed, der er et af højdepunkterne i vores arbejde med Tings Lisbon: Hvert år i Januar/Februar overtager unge musikstuderende hele hotellet for at kreere og komponere musik, beats og grooves indenfor alle tænkelige musikalske genrer og discipliner.
Antallet af værker og kompositioner, der har set dagens lys på Tings siden starten i 2019 er stort – flere end 200 – alle af høj kvalitet og originalitet og flere med hitpotentiale.
Vi har aldrig hverken promoveret dette samarbejde eller på nogen måde delt musik fra disse session.
I år gør vi en undtagelse.
Under en af de mange musik sessions vi netop har været igennem, er der pludseligt et track, der får Annette og mig til at løfte øjenbrynene. Ikke fordi nummeret på nogen måde er mere iørefaldende end alle de andre vi har hørt. Men det rammer noget i os som vi ikke har oplevet før: Stemningen, der var årsagen til vores forelskelse af Lisbon – en stemning hverken Paladser, Monumenter, Street-Art, Pastéis de Nata, Brosten, Ginja Linie 28 eller Fado skaber.
KONSTRUKTIONER I BETON
Byen er stille når det larmer
Fuglefløjt i surroundsound
Og en konstant rumlen af trafik
Byen er træt når det blæser
Faldefærdigt fortov
Falmede facader, slidte tagsten
Byen har stædige bakker
Som kræver et ekstra gear
Uendelige, uendelige trapper
Konstruktioner i beton
Huse i pastel
Et budskab på en væg, der drukner
Byen er smuk når den ånder
Bundet af en rytme
Tæt som en lunge med vener og blodkar
Byen den lever med vokseværk
Gaderne bliver mindre
For hver en lille sten der blir’ lagt
Konstruktioner i beton
Huse i pastel
Et budskab på en væg, der drukner
Konstruktioner i beton er skabt efter en vandretur mindre end 100 meter Tings Lisbon og følger tekstmæssigt traditionen fra mine københavnske favorit digtere Dan Turell og FP Jac… årsagen til at denne post ikke er oversat til Engelsk.
Sgu’ meget godt gået af Rane, Julie og Emma, der står for både lyd og billeder. Tak for lån 🙂
Lyt, Læs og og nyd
Thomas