For fire år siden mødte jeg Anders Ørsager hos den danske ambassadør. Anders arbejder som motivationsfacilitator hos MGK Køge

Dette møde udviklede sig til en – nu tilbagevendende – begivenhed, der er et af højdepunkterne i vores arbejde med Tings Lisbon: Hvert år i Januar/Februar overtager unge musikstuderende hele hotellet for at kreere og komponere musik, beats og grooves indenfor alle tænkelige musikalske genrer og discipliner. 

Antallet af værker og kompositioner, der har set dagens lys på Tings siden starten i 2019 er stort – flere end 200 – alle af høj kvalitet og originalitet og flere med hitpotentiale.   

Vi har aldrig hverken promoveret dette samarbejde eller på nogen måde delt musik fra disse session.

I år gør vi en undtagelse. 

Under en af de mange musik sessions vi netop har været igennem, er der pludseligt et track, der får Annette og mig til at løfte øjenbrynene. Ikke fordi nummeret på nogen måde er mere iørefaldende end alle de andre vi har hørt. Men det rammer noget i os som vi ikke har oplevet før: Stemningen, der var årsagen til vores forelskelse af Lisbon – en stemning hverken Paladser, Monumenter, Street-Art, Pastéis de Nata, Brosten, Ginja Linie 28 eller Fado skaber.